Archive for the 'Diverse' Category

Middag hos mentor og mor på dansk ambassade

Wednesday, June 16th, 2010

I mandags var jeg til middag hjemme ved min mentor. Det var en rigtig spændende oplevelse at blive inviteret indenfor i et portugisisk hjem og budt på traditionelle portugisiske retter.
Mødte også hele min mentors familie, to sønner, datter og mand.
Inez, den anden fysioterapeut fra praktikken var der også sammen med hendes kæreste.
Maden bestod af:
For-snack:
Ost, stegte små peberfrugter og en speciel type bønner som man fjerner skallen fra inden man spiser.
Forret:
Stegte muslinger
Hovedret:
Svinekød a la Alantejo (region syd for Lissabon) med stegte kartofler. (Rigtig godt!)
Desert:
Sweet rice (minder lidt om risengrød bare med lime og knap så tyk)
Kaneltærte
Jordbær med sukker

Hertil var der vin, øl og mjød (fik ikke helt fat i hvor faderen havde det fra)

En rigtig hyggelig aften.

Idag i frokostpausen var der en af de andre fra Taipas (ved ikke lige hvad hun lavede) som var med til frokost og efter lidt snak kom det frem at hendes mor arbejdede på den danske ambassade i Lissabon og at hun tit havde fået både frikadeller, flæskesteg, sild og snaps. Så hun kunne forklare, på portugisisk, til min mentor hvad flæskesteg og frikadeller var. Havde jeg haft lidt svært ved i mandags.

Imorgen er der eksamen og Andreas og Asger kommer. Bliver godt med endnu et besøg fra DK og at få sidste eksamen overstået.

Den sidste tid

Monday, June 14th, 2010

Jeg skal indrømme at det er begyndt at blive svært at blive ved med at skrive indlæg. Der sker ikke så meget. Har lavet mine opgaver færdig og er i praktikken hver dag, dog havde jeg en kort uge i denne uge og havde fri tirsdag, torsdag og fredag pga. helligdage.
Får læst nogle bøger, set film og hygget med de andre i lejligheden men ikke noget som deraf ligesom springer ud af skærmen og man tænker “wow”.

Dog er der måske lidt.

Igår var jeg til noget byfest her i Lissabon om aftenen som eftersigende skulle være rigtig godt. Det var det ikke. Tværtimod. Langtfra. Det osede af det som er begyndt at irriterer mig meget ved Portugal, nemlig portugisere, mangel på organisering og stupiditet. Tror det er meget godt at jeg skal hjem om 11 dage ellers var det nok gået galt. Der er ikke rigtig nærmere detaljer at gå ind i men hvis det er det fedeste der sker så er det begrænset hvor meget fedt der er!
En god ting ved det er at det bringer os i lejligheden mere sammen. Vi er alle enige og har samme synspunkter så hver gang der er en episode som denne så bitcher vi over portugiserne, griner af dem og drikker en øl. Det er begyndt at ske ofte!

Ellers er det vidst kun interessant at skrive om hvad der kommer til at ske i den næste tid. Imorgen skal jeg ud til min mentor og spise hjemmelavet portugisisk mad. Det bliver nu spændende at prøve. Er rigtig glad for det her praktik sted. Har fået virkelig meget ud af det og det er jeg rigtig glad for. Er glad for at jeg fik begge oplevelser med så jeg ikke fik et “så dårligt” indtryk af portugisernes måde at lave fysioterapi på og den portugisiske kultur.

Torsdag skal jeg til eksamen. Alt tyder på at det bliver stille og rolig så er ikke nervøs. Skal vise min træning med det hold jeg har haft de sidste 4 uger. Det burde være til. Og så snakke om det bagefter. Minder meget om bevægelsesfags eksamen på 2. semester.

Torsdag er også dagen hvor Andreas og Asger kommer. Bliver godt at se dem og få muligheden for at snakke dansk igen. Og ja når de engang tager hjem mandag 8 dage så kommer jeg selv hjem om fredagen. Der er ikke så længe til nu.

Ved ikke om næste post bliver en “lukker og slukker” eller der bliver presset en ind imellem. Men nu må vi se hvad den kommende uge bringer af underholdende emner.

Bøger jeg synes man bør læse

Sunday, April 19th, 2009

Jeg har over den sidste rum tid fået læst lidt bøger igen. Super dejligt. Ud af dem er der et par stykker jeg vil anbefale folk at læse. De er virkelig gode og sætter spørgsmålstegn ved den måde vi går og lever på. Sætter det hele lidt i perspektiv. Og enkelte er bare gode bøger :)

Bogliste:

-Tuesdays with Morrie - Mitch Albom

-One More Day - Mitch Albom

-The Five People You Meet In Heaven - Mitch Albom

-Into The Wild - Jon Krakauer

-The Boy In The Striped Pyjamas - John Boyne

Diplomati - Kunsten at snakke

Sunday, March 22nd, 2009

Jeg har idag skiftet et dybere bekendtskab med diplomati af grunde som måske med tiden vil komme frem herinde. Jeg synes altid det har været svært at sætte sig ind i hvad diplomati egentlig er for en størrelse, hvilke mekanismer der bruges og hvordan det egentlig fungerer og gør noget. Efter lidt snak med min far kommer han med følgende løsligt citerede citat:

“Diplomati er at snakke sammen selvom man er i krig, selvom man hader hinanden og selvom man slår hinanden ihjel. Man bliver ved med at snakke samme og forsøge at finde en fredelig løsning. Alternativet er simpelthen ikke en mulighed!”

Med det i mente henledes ens tanker til det arbejde der bliver gjort i lokalerne bag krisen. I de små gange over til tider glødende telefonlinjer. John Von Neumann og Oskar Morgenstern, hovedgrundlæggerne bag “Game Theory” sørgede f.eks. for at få installeret den røde telefon med direkte forbindelse imellem Det Hvide Hus og Kreml. Dette var for at diplomatiet altid var en udvej, at man altid kunne snakke sammen. Alternativet er ikke en løsning!

Afslutningsvis kan jeg nævne en række diplomater/spillere i international politik som vi kun kan gisne om hvor stor indflydelse har haft på det samfund vi lever i idag: Metternich, Bismarck, Kissinger, Clinton og Scavenius… Der kunne nævnes mange flere, og jeg er ikke engang sikker på at hvis jeg fyldte flere sider ville jeg få alle de mennesker der via talens og sprogets klang har gjort at vores samfund har formet sig som det har.

Til aller, aller sidst kommer et åbent spørgsmål som folk er velkommen til at kommenterer: “Er diplomati egentlig blot parterapi for lande?”

Overlevelse - Et spørgsmål om held eller mentalitet?

Monday, March 16th, 2009

I forrige uge var jeg i praktik på sygehus i Frederikshavn. Fra tid til anden havde vi lidt tid til overs og i den tid nåede jeg igennem en artikel fra Newsweek omkring det at overleve.

Meget interessant artikel, jeg vil særligt lige påpege et bestemt uddrag:

“Still, survival isn’t entirely out of your hands. In fact, you control much more of your destiny than you may imagine. Above all, your mindset makes the difference. You can take care of yourself, pay attention to your surroundings and even count the rows to the emergency exit on an airplane. You can make your own luck in the worst situations. You can pray, too, if it suits you.”

Det er egentlig betryggende at vide. At du og jeg har evnen til at gøre vores chancer for overlevelse større . Det er bare et spørgsmål om mentalitet.

Har du lyst til at læse hele artiklen kan den findes her:

http://www.newsweek.com/id/181290/page/1

K.E. Løgstrup

Saturday, March 14th, 2009

Jeg var idag ude at gå en tur med min mor og hun citerede her K.E. Løgstrup. Et citat jeg finder rigtig rammende både for mit erhverv som kommende fysioterapeut men i ligeså stor grad i alle ens interaktioner med andre mennesker. Med citat fra Into The Wild “Happiness is only great when shared with others” bør du læse dette:

”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej” (K.E. Løgstrup - Den Etiske Fordring - S.25)

Forældre… fortsat

Thursday, March 12th, 2009

Da jeg skrev stykket om mine forældre glemte jeg helt et vigtigt citat venligt lånt af min far:

“Det vigtigste valg vi gør her i livet er valget af vores forældre”

Forældre…

Tuesday, March 10th, 2009

Nu er jeg igang med at poste så der kommer idag to indlæg da der jo trodsalt gik 5 dage fra forrige til sidste.

Dette skal handle om mine forældre og til at starte med vil jeg bruge en beskrivelse jeg tidligere har skrevet på et forum i en tråd omkring “Store mennesker i jeres øjne”:

Min far
- Jeg lærer vildt meget af denne mand. Har haft virkelig mange lange og interessante diskussioner om økonomi, samfund, filosofi, psykologi, sociologi, politik og lign. emner. Jeg beundrer ham for hans evne til at leve i nuet. At kunne slukke mobilen fra arbejdet og lukke sin mail ned og først åbne den første arbejdsdag efter sommerferien. Hans opdragelse af mine søskende og jeg i samarbejde med min mor. Jeg har faktisk lidt svært ved helt at beskrive hvor meget jeg beundrer ham og ser op til ham.

Min mor
- Min mor har en fantastisk evne til at lytte, forstå og skabe en medfølelse med folk. Igennem hendes arbejde som sygeplejerske har jeg ofte set hende få folk til at falde helt til ro og virkelig overgive sig i deres proffessionelle hænder. Dette er en egenskab jeg håber jeg selv kan overføre til mit arbejde når jeg er færdig-uddannet. Som nævnt tidligere så har hendes opdragelse af mine søskende og jeg også været beundringsværdig. Til sidst vil jeg beundrer hendes evne til at jonglerer arbejde og familie selv når begge er ramt af forskellige uheldigheder.

Hvis jeg kan lærer at kombinerer min fars bedste egenskaber med min mors er jeg sikker på at jeg kan gøre i forskel i denne verden, omend det “kun” måtte blive for mine fremtidige patienter, venner, kommende familie og alle andre der måtte komme forbi min vej.

Det her endte vidst mere i en takketale til mine forældre, men som det nok kan læses så skylder jeg dem alt og beundrer dem rigtig meget

Jeg har egentlig ikke så meget mere at tilføje end et citat jeg tror jeg selv er kommet på (Skulle andre kende til noget andet er de velkommen til at kommenterer det):

“Jeg er hvem jeg er pågrund af mine forældre… ikke på trods af!”

Into The Wild - Bare en film?

Tuesday, March 10th, 2009

De sidste par dage har været lidt hektiske for min tankevirksomhed. Søndag aften afsluttede jeg en konge weekend med at se Into The Wild.

Filmen handler meget kort om en mand der forlader sin familie, smider sin bil væk og brænder sine penge/giver dem til velgørenhed. Herefter bruger han to år på at rejse rundt i USA for til sidst at ende op helt alene i Alaska (hans drøm).

Umiddelbart skulle man mene at dette ikke var så specielt et tema og at medmindre Hollywood havde gjort en ihærdig indsats på manuskript, filmning, klipning, special effects eller lign. så ville filmen ikke blive særlig god.

Her vil jeg citerer en af mine kammerater: “Filmen er egentlig ikke særlig spændende, men den sætter nogle tanker igang”

Det kan jeg skrive under på at den gjorde. Jeg blev kort sagt totalt snosk fortvivlet og mit hoved blev fyldt af tusind tanker der alle kæmpede om min tankekapacitet. Den bedste beskrivelse jeg indtil videre har fundet er at jeg følte at benene blev sparket væk fra under mig.

Jeg er dog ovenpå igen nu. Efter to dage med samtaler med forskellige mennesker har jeg fået forløsning for mine tanker og fortvivlser. Tak til alle jer!

Til alle der overvejer om de skal se den eller ej. Gør det! Men gør det ikke alene. Find en du kan snakke med, en du snakker godt med og sæt jer så ned en dag og se den sammen og tag jeg bagefter tiden til at få snakket igennem.

Afslutningsvis vil jeg komme med et citat fra filmen:

“Happiness is only great when shared with others!”

Foredrag med Hanne Vibeke Holst

Thursday, March 5th, 2009

Another first!

Mine forældre havde snakket om at de skulle til foredrag med ovennævnte forfatter. Det ringede en klokke inden i mit hoved som noget bekendt og jeg fik sagt at jeg gerne ville med. Det kom jeg så og idag oprindte dagen så.

Det er sket få gange i mit liv at jeg har tilbragt tid i et lokale med så meget østrogen, så meget feminisme og så mange middel alderende kvinder.

Selve fordraget var sådan set ok interessant. Har ikke tænkt mig at tage til et andet igen, men det var interessant at være til. Og så er der jo et eller andet interessant ved at sidde i et lokale som en af de måske 20 mænd der var tilstede og så samtidig være den yngste af samtlige fremmødte kvinder som mænd.

Vil ikke gå længere ind i en udlægning omkring feminimse og hendes foredrag men blot nævne at får du muligheden vil jeg da anbefale det for at prøve det. Det er helt sikkert oplevelsen værd på sin helt egen måde :)