Lisbon-in-a-weekend

Så er det søndag igen og endnu engang tid til en uge update. Denne uge har har alt fokus været på om min bror kunne komme hernede (pga. askeskyen) eller ej og så da han kom at se Lissabon. Har været turist i weekenden og har faktisk, hvor utroligt det end lyder, mere eller mindre set alt hvad man skal se i Lissabon nu. Og synes ikke vi har været forjaget.

Torsdag da jeg havde fået fri mødtes jeg med Kristian på en cafe ved i Baixa området, derefter gik vi bare lidt rundt i området og endte ikke rigtig med at lave så meget. Fik spist på et sted Francesco havde forslået. Det var rigtig godt og virkede super autentisk så det er noteret i bogen.

Fredag var det igen på klinikken og da jeg havde fået fri mødtes jeg med Kristian ved Rato stationen. Vi tog op til mig så han kunne se hvor jeg boede. Fik også byttet tasken ud med kamera tasken og efter Kristian havde fået mødt et par af mine roomies tog vi metroen mod Oriente og Expo 98 området. Vi kom derud, gik lidt rundt i Vasco De Gama centret og fik derefter set hele området og arkitekturen. Sørgede for at tage det stille og rolig så fik spist is (en Magmum koster ca. 10kr. hernede) og drukket et par espressoer og øl. Super dag. Henunder aften tog vi metroen tilbage til Baixa-Chiado og tog på Chimarrao, en brazilliansk kæde hvor det er all you can eat kød og hvis man lyster kan man også tage lidt salat i buffen. Godt med lidt kød gilde. Herefter fandt vi en cafe, fik en øl eller to og skiltes derefter.

Lørdag aftalte vi at mødes lidt senere (trængte simpelthen til at sove!) og kom vidst også lidt senere end umiddelbart aftalt. Vi mødtes ved Santa Apolonia metro stationen og bevægede os derefter op igennem Faira de Ladra (tyvenes marked som er hver tirsdag og lørdag. Meget ubruligt brugt lort!) til to udkigspunkter over byen inden vi nåede slottet der holder et vågent øje med byen. Dagen lørdag var hård for benene, for der er mange bakker og vi gik meget den dag. Efter slottet fandt vi noget at spise nede i midtbyen (endnu et godt sted til bogen) og tog derefter ud til Oriente/Expo 98 området igen. Dagen før havde vi fravalgt at se Ocenariet da vi ikke mente vi havde tid nok så vi havde gemt det til idag. Vi ville dog have haft tid nok dagen før. Det er spændende nok at se men så lang tid kan man heller ikke bruge på at kigge på fisk i verdens anden største akvarie. Herefter var det espresso på en cafe inden vi handlede lidt i Vasco De Gama centret. Og herefter var vi et smut forbi Kristians hotel hvor jeg fik de sidste ting han havde med til mig hjemmefra. Fik også en blunder og da Kristian vækkede mig var jeg noget groggy. Vi tog ned til Baixa igen og tog ind på en resturant anbefalet af Lonely Planet. Godt anbefalet! Den var god. Endnu en til bogen. Herefter var det et par øl og så tilbage til hvert sit.

Idag har vi været i Belem. Det var et værre virvar at komme derud og toget endte med ikke engang at stoppe på Belem station. Så vi kom for langt og endte med at tage en sporvogn tilbage igen. Hele Lissabon havde åbenbart valgt at tage til Belem idag for der var sygt mange mennesker! Og et enormt stor mængde spejdere. Som var rimelig belastende. Vi fik set moderne kunst (bliver aldrig min kop the) og derefter var jeg lidt mad presset da morgenmaden kun lige havde bestået af en stor Starbucks kaffe. Så på jagt efter mad. Med alle de mennesker var det rimelig tricky så til sidste var jeg lige ved at synde og sagde at vi bare kunne gå på McD. Dog var der så mange mennesker derinde at vi droppede det og istedet tog resturanten lige ved siden af. Godt valg! God pasta ret og endnu en til bogen. Herefter var det klostret i Belem som var lynhurtigt set. Generelt er tingene ret hurtigt set hernede. Deres turistattraktioner indeholder ikke særlig meget dybde så alt er hurtigt set. Tilgengæld er det altid billigt.
Vi ville have set Marine museet og en park der ligger i Belem men begge dele var lukket. Istedet fik vi en billig is og gik langs flodparken (I denne park så vi nogle spejder lave en utrolig underlig leg. Oploader den til facebook men den minder mest af alt om en underlig form for at springe buk) til togstationen. På vej tilbage ville toget godt stoppe i Belem så vi kom heldigvis med hjem.
Tilbage i byen stod den på afslapning og kaffedrikning indtil om aftenen hvor vi gik på et lokalt bryggeri og fik mad. God mad og okay øl. Ikke imponerende ift. at det var et bryggeri. Herefter skiltes vi og gik hver til sit. Kristian tager til Sintra imorgen og jeg skal i praktikken.

Næste blogpost bliver nok igen mere om praktikken da Kristian tager hjem onsdag.

Leave a Reply